PROGRAMMATIC BUYING

Kundernes medieadfærd har ændret sig radikalt de sidste 3-4 år, og det giver i den grad annoncørerne mulighed for at ramme potentielle kunder der, hvor de er – nemlig online. Men der er stor forskel på traditionel medieindkøb og programmatic buying. Vores ADEX-specialist giver dig 3 tips til, hvorfor du skal bruge programmatic buying.


1. Målgrupper er ikke længere statiske

Målgrupper er i mange år blevet defineret ud fra demografiske variable som fx køn, alder og indkomst. Problemet med at anskue målgrupper på denne måde er, at der  ikke tages hensyn til de elementer, som ligger uden for den definerede målgruppe. Det kan fx være influenter af købsbeslutningen og brugere, som faktisk er interesseret i produktet eller servicen, men ligger uden for den definerede målgruppe.

Eksempel: En fiat 500 er et typisk eksempel på en bilmodel, som kan betegnes som en kvindebil. Ganske vist tager manden sig ofte af den bagvedliggende research, men slutbrugeren er kvinden. Tænker du ikke det ind i din annoncering, kan du risikere, at du ikke rammer målgruppen rigtigt. En målgruppe defineret som fx kvinder mellem 25-40 år, tager ikke højde for brugernes specifikke adfærd på nettet, som siger rigtig meget om deres købsintention. Det kan du gøre vha. programmatic buying ved at målrette ved brug af tredjeparts data, hvor brugerne, der har søgt på biler i Fiat 500 klassen, kan målrettes, fremfor at lade demografiske variable (fx køn og alder) styre annonceringen.

2. Agile marketingbudgetter

Måling, evaluering og justering af vores online annoncering kan gøres i real tid igennem programmatic buying. Det betyder, at når data kommer ind i systemet fra dine kampagner, har du mulighed for løbende at optimere og forbedre brugen af dit marketingbudget.

Har du udarbejdet strategier, som ikke er lønsomme, skal budgetterne omfordeles til mere lukrative aktiviteter hurtigst muligt. Det har du mulighed for at gøre med programmatic buying, hvor et traditionelt medieindkøb ikke tillader det på samme måde, da budgetterne i overvejende grad er låst, indtil budget og kampagneperiode er nået. Vi kan ikke altid på forhånd forudse, hvilke medier der vil performe. Men elementer som fx udvalgte mediers tilgængelighed af banner inventory, price floors og andre annoncørers medietryk på samme medie, kan have stor indvirkning på en kampagnes endelige performance. Brugen af programmatic buying gør denne proces fleksibel og medievalg kan ændres løbende, alt efter hvor vi ser den højeste ROI.

3. Øget reklamepres på online brugerne

Onlineannoncering er eksploderet over de sidste 3-4 år som en afledt effekt af bl.a. et stort fald i de fysiske avisers oplag, fordi brugerne i højere grad foretrækker at læse deres nyheder online. Det har i den grad åbnet op for bannerannoncering, som giver annoncørerne mulighed for at ramme potentielle kunder der, hvor de er – nemlig online.

Men kampen om brugernes opmærksomhed er flygtig, da online brugerne er i 100% kontrol over, hvad de ønsker at bruge deres tid på. Når du vælger at eksponere brugerne online, er det ekstremt vigtigt, at du er præcis, relevant og klar i dine budskaber – hvis du ønsker, at de skal interagere med dit brand – på dine præmisser. Du kan nemlig styre, hvornår og hvordan du ønsker at eksponere brugerne for dine budskaber og produkter/services.

Eksempel: Du kan anvende brugernes daglige adfærd på internettet via forskellige devices til at ramme dem. Det kan fx være brugere, der først skal eksponeres for dit brand via smartphone om morgenen, når de ligger i sengen og tjekker nyhederne, for derefter at ramme dem med et mere konkret produkt på deres desktop i arbejdstiden, og slutligt ramme dem med et godt tilbud om aftenen, når de sidder med deres tablet i sofaen. Dette er et eksempel på en strategi for annoncering i hverdagene, som vil se helt anderledes ud i weekenden.

Hver annoncør har specifikke karakteristika, som gør, at disse elementer skal tilpasses for at få størst mulig effekt – og det gøres bedst ved brug af programmatic buying som platform.

Recent Posts
Contact Us

We're not around right now. But you can send us an email and we'll get back to you, asap.