Hvad er Tag Management?

Behovet for at kunne implementere nye scripts fra tracking værktøjer, optimeringssoftware, remarketingsoftware osv. stiger hele tiden og der findes rigtig mange forskellige tags på de fleste websites. Det betyder ofte at det kan være svært at bevare overblikket over dem alle, og holde styr på hvor de skal placeres. Med et Tag Management system reducerer du ikke antallet af tags, men gør det nemmere at administrere dem. Hos LIFTED har vi stor erfaring med brugen af Tag Management, og har brugt det til stor gavn for flere af vores kunder.

Hvad er Tag Management
Et Tag Management system består af en container, der kan indeholde alle dine tags, og et administrationssystem der gør det let at opdatere og vedligeholde uden at skulle bruge ressourcer hos IT afdelingen eller webmasteren hver gang. Ved hjælp af et Tag Management system kan man efter behov redigere, tilføje og kontrollere hvor og hvornår de pågældende tags skal afvikles på et site – helt ned til hvilke scripts der skal afvikles på de enkelte sider.

Hvorfor Tag Management?
1. Tag Management mindsker typisk sitets load time med 20-30%. Med et Tag Management system hentes kun de nødvendige tags og de overskydende sorteres fra. Derved mindskes load time på sitet og giver brugerne en bedre oplevelse (at Google så også vægter page loadtime i deres organiske rankering gør kun det hele bedre).

2. Det er let at implementere nye tags. Undgå lange og dyre implementeringsprocesser med tekniske leverandører eller ventetid hos IT afdelingen. Via administrationsmodulet kan alle let opdatere og indsætte nye scripts efter behov.

3. Øger fleksibiliteten. Det bliver let at teste nye tiltag, indsætte remarketing koder, conversion pixels fra affiliate partnere osv. Det bliver helt enkelt hurtigt og billigere at komme hurtigt i gang med nye online tiltag.

Det er naturligvis forskelligt fra virksomhed til virksomhed hvad de konkrete fordele er, og der findes mange forskellige udbydere på markedet. Derfor kan det også være svært at vælge den rigtige løsning da der både findes open source, freeware og premium løsninger.

Kontakt Jesper Kjær-Christensen på 2265 5141 eller jkc@lifted.dk for en snak om hvilken løsning der vil passe jeres behov.

Recent Posts
Contact Us

We're not around right now. But you can send us an email and we'll get back to you, asap.