Verdens førende diplomuddannelse indenfor digital marketing kommer til Danmark

Danske virksomheder får nu bedre vilkår for at klare sig i den internationale konkurrence om kunderne, for LIFTED COMPETENCE giver det danske marked mulighed for at tage den eftertragtede internationale diplomuddannelse: ‘Professional Diploma in Digital Marketing’ fra Digital Marketing Institute – en uddannelse der er udviklet af førende globale eksperter fra bl.a. Facebook, Google, Microsoft, Twitter og PayPal.

Der er tale om markedets førende diplomuddannelse i digital marketing, som 11.000 erhvervsfolk på internationalt plan har gennemført. Uddannelsen er akkrediteret og kvalitetssikret af European Committee for standardization og undervisningen gennemføres af certificerede konsulenter fra LIFTED A/S, som har mange års hands-on erfaring fra ledende danske virksomheder.

På denne måde går LIFTED COMPETENCE foran og sikrer erhvervslivet et seriøst kompetenceløft på de vigtigste områder – bl.a social media, mobile marketing, email marketing, search, analytics og strategi.

LIFTED COMPETENCE åbner dørene op for uddannelsen i efteråret 2014 og har gjort uddannelsen fleksibel for erhvervslivet ved at tilbyde uddannelsen som et 10 ugers deltids-uddannelse, som både tilgodeser erhvervslivet og privatlivet. Og prisen bliver skarp: Kun kr. 16.995 for alle 10 moduler, eksamen og efterfølgende deltagelse i elev-netværk.

Jannik Liedner, CEO i LIFTED A/S og det nye datterselskab LIFTED COMPETENCE ApS udtaler:

“Hos LIFTED bliver vi ofte spurgt hvor virksomheder kan sende medarbejdere på en reel uddannelse i digital markedsføring. Og vi oplever generelt et meget stort behov for at organisationer bliver rustet til den digitale kamp om kunderne, så de kan få styrket deres konkurrenceevne. Markedet er præget af dels usammenhængende 1-dagskurser, inspirationskonferencer og forløb for ledige – og de fleste undervisere har ikke selv praktisk erfaring med emnerne. Derfor har vi igennem længere tid overvejet at starte en skole. Men i stedet for at opbygge pensum selv, så har vi søgt det stærkeste faglige pensum, som vi kunne finde globalt – og vi fandt det hos Digital Marketing Institute. Det at vi kunne stille med hele fem certificerede undervisere fra LIFTED, som alle har gode og meget konkrete erfaringer som rådgivere indenfor pensum, var udslagsgivende for DMI’s valg af LIFTED som partner på det danske marked. Det er helt unikt – og det er vi selvfølgelig stolte over.”

Vigtige brancheorganisationer bakker op

E-handel vokser med ekspres-fart, op mod 20 % af danskernes forbrug sker nu på nettet.  En af e-handlens store udfordringer i Danmark er et stigende behov for nye kompetencer, så vi kan følge med i den internationale udvikling. Vi har brug for flere, der bliver skolet og trænet ud i de digitale markedsføringsdiscipliner for at følge med den rivende udvikling og den stigende konkurrence fra udlandet. Derfor skal der lyde et varmt velkommen til dette nye tiltag, siger Annette Falberg, adm. Direktør i FDIH. Foreningen for Dansk Internethandel.

Otto B. Christiansen, adm direktør fra Dansk Annoncørforening supplerer:

“Vi i Dansk Annoncørforening, er også meget begejstrede for endelig at se en kvalitetssikret uddannelse, med en skarp pris på det danske marked. Der har været behov for en seriøs uddannelse, som giver deltageren mulighed for, at være med i virksomhedens daglige drift under uddannelsesforløbet. Vi bakker med stor glæde op om denne uddannelse”

Se linket for udtalelse fra Nestlé om uddannelsen: https://www.youtube.com/watch?v=O_FmsOqX7O4

Tilmelding og mere information findes på LIFTED COMPETENCE hjemmesiden

______________________________________________

OM LIFTED COMPTENCE OG DIGITAL MARKETING INSTITUTE

LIFTED COMPETENCE ApS, et 100% ejet datterselskab af LIFTED A/S. Alle undervisere i LIFTED COMPETENCE er certificerede af Digital Marketing Institutes programmer (Digital Marketing Diploma, en akkrediteret diplomuddannelse som udbydes i mere end 40 lande).  Sankt Peders Stræde 30C, 1453 København K. Tlf: +45 88827060

Digital Marketing Institute blev grundlagt i Dublin, Irland 2008. Organisationen er verdens ledende indenfor digital marketing, og har flere undervisningspartnere fordelt på fire kontinenter.

 

KONTAKTPERSONER:

LIFTED COMPETENCE, Adm. direktør Jannik Liedner, direkte telefon 22 65 53 56

FDIH – Foreningen for Dansk Internethandel, Adm. direktør Annette Falberg, direkte telefon 22408803

DANSK ANNONCØRFORENING, Adm. direktør Otto B. Christiansen, direkte telefon 40 84 05 80

 

Recent Posts
Contact Us

We're not around right now. But you can send us an email and we'll get back to you, asap.