Hvad er et XML sitemap?

Et XML sitemap er en liste af URL’er for dine sider, som er på dit website. Man kan også kalde det for et kort over, hvilke sider der er på dit website.

Et XML sitemap er nemt tilgængeligt, hvis man kender URL’en, hvor den er placeret. På de fleste websites kan du finde det ved at indtaste følgende i adressefeltet:

www.DOMÆNE.dk/sitemap.xml

Herunder kan du se Googles eget XML sitemap.

Her ser du Googles eget XML sitemap, som ligger frit tilgængeligt.

Hvad bruger man et XML sitemap til?

Den primære funktion er at hjælpe Googles søgerobotter med at crawle dit website. Ved at indsende sit sitemap til Google, fortæller man, hvilke URL’er og sider sit site indeholder, og at man ønsker det indekseret. Herefter vil Googles søgerobotter gennemgå sitemappet og indlemme det i indekset.

Der er flere gode grunde til at have et XML sitemap og indsende det:

  • Hvis nogle af dit sites sider ikke er direkte tilgængelige gennem links
  • Dit website er meget stort, og derfor kan nogle sider nemt blive overset
  • Websitet har få eksterne links

Hvordan indsender man et sitemap?

At indsende et sitemap kræver adgang til Google Search Console, som er Googles eget værktøj. Man tilføjer sitets URL og skal herefter igennem en godkendelsesproces af sikkerhedsmæssige grunde.

Når man har fået det godkendt, kan man se alt fra crawl errors til søgeforespørgsler og meget mere.
Man indsender sitemappet ved at gå ind under Crawl og Sitemaps. Her kan man indsende sitemappet ved at tilføje URL’en fra sitet, hvor dit sitemap ligger. Google gennemgår det, og så bliver dit site og dine sider tilføjet til Googles indeks.

Recent Posts
Contact Us

We're not around right now. But you can send us an email and we'll get back to you, asap.